Dorte Ballisager

Jeg strikker unika beklædning til voksne og børn fortrinsvis af naturmaterialerne uld, silke og hør i god kvalitet.
Ofte valker jeg det strikkede, dvs. vasker det i vaskemaskine, så det filter, og klipper og syr så af materialet. Jeg laver bl.a. the- og kaffehætter, og små mobil- og kameratasker.
 
I de sidste par år har jeg lavet en serie bluser med store tryk på forsiden. Trykket laves gennem en ramme, men med papirmønster, så der bliver kun få med samme motiv, og ingen bliver helt ens.
 
Både selve processen med design og udformning og det færdige produkt er en vigtig del af mit liv.
Jeg er inspireret af farver, former, lækre materialer og sjove ideer i hverdagen omkring mig. De ting jeg laver skal dog også være funktionelle, holdbare og af god kvalitet.
 
Produkterne sælges på Odder Kunsthåndværkermarked i august hvert år, og ved henvendelse til mig.
 
Desuden strikker jeg større modeller til udstilling som medlem af kunsthåndværkergruppen “Netmaskerne”.
 
Den seneste udstilling er lavet i anledning af at 2013 er 150-året for Den Glücksborgske Slægt på Danmarks trone, og begyndte på Amalienborgmuseet i januar 2013. Siden har den været på Koldinghus.
 
 
CV
Uddannet som håndarbejdslærer fra Skals Håndarbejdsseminarium 1999.
Linjefag i billedkunst fra Århus Dag- og Aftenseminarium 2005.
Siden 2003 medlem af kunsthåndværkergruppen Netmaskerne.
 
Deltager på Odder Kunsthåndværkermarked siden 2009.
 

Kontaktinformation:

Bolig/værksted:
Rosensgade 26, 2. th.
8300 Odder
 
Telefon: 50 73 09 78

Maskinstrik